Har du nogensinde stået i dyrehandelens foderafdeling og følt dig mere forvirret end dit marsvin er sultent? Rækkerne bugner af farvestrålende müsli-blandinger, kompakte pellets, lucerne, timote-hø – og alle pakkerne lover det bedste for din lille gnaver. Men hvad har et marsvin faktisk brug for, og kan du uden videre skifte mellem de mange produkter?

I denne artikel guider vi dig gennem junglen af marsvinefoder, så du roligt kan sammensætte en fuld, varieret og sikker kostplan. Du får svar på spørgsmål som:

  • Hvilke foderkomponenter er uundværlige – og hvilke er rene marketing-gimmicks?
  • Kan man blande forskellige pellets, eller bør man holde sig til én type ad gangen?
  • Hvornår er lucerne en superfood, og hvornår er det ren kaloriebombe?
  • Hvordan sikrer du, at dit marsvin altid får nok C-vitamin uden at overbelaste maven?

Uanset om du er førstegangs-marsvinejer eller erfaren gnaver-entusiast, får du her praktiske råd, konkrete mængdeangivelser og tips til at spotte de skjulte sukkerfælder. Læs videre – dit marsvins helbred og tyggeglæde afhænger af det!

Hvad er et fuldt og varieret marsvinefoder?

Et balanceret marsvinefoder behøver ikke være kompliceret, men det kræver, at de fire grundsøjler er på plads hver eneste dag:

  1. Hø ad libitum
    Hø udgør 80-90 % af et marsvins kost og holder både tænder og fordøjelse i gang.
    • Timotehø – fiberrigt, lavt i calcium. Det sikre valg til voksne dyr.
    • Enggræs-/meadow-hø – lidt blødere, ofte mere aromatisk, god til at skabe variation.
    • Lucerne/alfalfa – protein- og calciumrigt; kun velegnet til unger, drægtige hunner eller dyr i rekonvalescens.

    Giv altid flere håndfulde og fjern støvede eller fugtige rester dagligt.

  2. Pelleteret kompletfoder med C-vitamin
    Vælg en enkelt, ensartet pellet hvor alle bid er identiske. Det hindrer selektiv spisning, som ses i farverige müsli-blandinger.
    • Se efter min. 18 % råfiber, under 3 % fedt og tilsat (stabiliseret) C-vitamin.
    • Müsli/blandingsfoder kan se indbydende ud, men mange marsvin sorterer de mest sukkerrige komponenter – og så ryger balancen.

    Dosér ca. 20-30 g pr. voksen marsvin pr. dag.

  3. Frisk grønt dagligt
    Fordel 1-2 kopper grøntsager over dagen for at supplere med naturlige vitaminer og væske. Rotér mellem eksempelvis peberfrugt, romainesalat, krydderurter og agurk – så får dyrene variation uden at maven bliver overbelastet.
  4. Rent, friskt vand
    Byt vandet ud hver dag og rengør flasken ugentligt. Temperaturen må gerne være stuetempereret for at undgå kuldechok på vinterdage.

Det er fristende at købe flere typer pellets “for variationens skyld”, men det er i virkeligheden hø- og grøntvalget, der bør variere. Nye høpartier har forskellig duft og struktur, og et skift i ugens grøntsagsplan giver både stimulering og ernæringsmæssig bredde – helt uden at mavefloraen skal starte forfra.

Ligesom man kan spare energi ved at vælge de rigtige vaner i hjemmet (se denne guide til grønnere hjem og lavere regninger), kan du spare både penge og bekymringer ved at holde foderplanen enkel, men gennemført. Investér i ét kvalitetsprodukt og brug kræfterne på frisk hø og sprødt grønt – det er her, dit marsvin virkelig mærker forskellen.

Kan man blande og skifte mellem forskellige foder-typer?

Marsvin bliver nemt kræsne, og deres fordøjelsessystem tåler dårlige overraskelser dårligt. Du kan derfor sagtens blande eller skifte foder – hvis det gøres langsomt og systematisk:

Hold én pellet som basis – Sig nej til «müsli»

  • Undgå farverige blandingsfoder (ofte kaldet «müsli»). De indeholder korn, majsflager og tørret frugt, som giver unødigt meget stivelse og sukker og får marsvinet til at sortere i skålen.
  • Vælg i stedet ét højt­kvalitets pelleteret fuldfoder formuleret specifikt til marsvin med tilsat C-vitamin. Det gør fodringen ensartet og forhindrer selektiv spisning.

Sådan skifter du trygt mærke eller opskrift

  1. Dag 1-3: 75 % gammelt foder + 25 % nyt.
  2. Dag 4-6: 50 % / 50 %.
  3. Dag 7-10: 25 % gammelt + 75 % nyt.
  4. Dag 11: 100 % nyt foder.

Hold øje med appetit, afføringens form og marsvinets vægt. Ændrer noget sig, ryk et trin tilbage og giv fordøjelsen ro.

Lucerne versus timote/enggræs – Hvornår hvad?

Hø-/foder­type Indhold Anbefalet til
Lucerne (alfalfa) Højt protein & calcium Unger (0-6 mdr), drægtige/diende hunner, marsvin i rekonvalescens
Timote- eller enggræshø Højt råfiber, lavt calcium & energi Alle voksne, overvægtige eller calcium-følsomme dyr

Et voksne marsvin trives bedst med timote/enggræs som hovedhø. Lucerne kan gives som supplement i kortere perioder til særlige behov, men bør ikke være hverdagskost for raske voksne.

Næringspejlemærker for gode pellets

  • Råfiber: > 18 %
  • Protein: 14-16 %
  • Fedt: < 3 %
  • Sukker/stivelse: så lavt som muligt (ingen tilsat frugt eller kornflager)
  • C-vitamin: 800-1 000 mg/kg foder

Opbevaring: C-vitamin forsvinder hurtigt

Pelleteret foder mister op til 50 % af sit C-vitamin på 3-4 måneder efter produktion. Køb derfor mindre poser, tjek produktionsdatoen, og opbevar foderet mørkt, tørt og lufttæt. Hæld aldrig nyt foder oven i gammelt – tøm beholderen først.

Med én stabil pellet som base, hø i god kvalitet ad libitum og forsigtig variation i grønt og høtyper, får du både tryghed for maven og spændende smagsoplevelser for dit marsvin.

Praktisk fodringsplan, variation og sikkerhed

En fast, men fleksibel fodringsrutine gør det let at holde øje med, om hvert marsvin får det, det behøver – og ikke mere end det kan tåle. Brug nedenstående som udgangspunkt og tilpas efter alder, aktivitetsniveau og sundhed.

Daglig basisration pr. voksen marsvin:

  • Hø ad libitum – frisk, duftende og tørt. Fyld høhækken op mindst to gange dagligt. Skift, hvis det bliver fugtigt eller støvet.
  • 20-30 g pelleteret fuldfoder (ca. ⅛-¼ målebæger) serveret i en tung keramikskål, så den ikke vælter. Fjern overskydende piller efter 24 timer.
  • 1-2 kopper (2-4 dl) blandet grønt fordelt over to måltider, morgen og sen eftermiddag.
  • Frisk, rent vand i både flaske og tung skål – skyl og fyld op dagligt.

Ugentlig grønt-rotation for velfungerende maver

  1. Mandag: Romaine/hjertesalat + rød peberfrugt
  2. Tirsdag: Agurk + koriander
  3. Onsdag: Fennikel + grøn peberfrugt
  4. Torsdag: Bredbladet persille + julesalat
  5. Fredag: Selleristilke + broccoli-stilke (små mængder)
  6. Lørdag: Mælkebøtteblade (uden forureningskilder) + vejbred
  7. Søndag: “Fridag” med ekstra hø og kun en halv mængde grønt, så tarmen får ro

Roter sorterne, så der kommer mindst 4-5 forskellige i løbet af en uge. Jo større grønt-variation, desto mindre behov for at jonglere med flere pelletmærker.

Sådan introducerer du nye fødevarer uden mavekneb

  • Start med 1 teskefuld af den nye grøntsag pr. dyr.
  • Forøg mængden gradvist over 5-7 dage.
  • Overvåg appetit, afføring og vægt. Bløde eller færre pøller? Rul tilbage til tidligere tolerance-niveau og prøv igen senere.
  • Vej dyrene ugentligt (samme tidspunkt på dagen). Et vægttab på >50 g på en uge kræver dyrlægetjek.

Sikre grøntsager og urter

Romaine, hjertesalat, julesalat, peberfrugt (alle farver), agurk, fennikel, selleri, koriander, bredbladet persille, dild, mælkebøtte, vejbred, græs, broccoli-stilke (begrænset), squash, courgette, endivie, kørvel.

Fødevarer du bør begrænse eller helt undgå

  • Sukkerholdige snacks: frugt, rosiner, majs, gulerod – giv højst som sjælden godbid.
  • Gasgivende kåltyper i store mængder: hvidkål, rosenkål, blomkål.
  • Toksiske planter: kartoffel, tomatblade, løg, hvidløg, rabarberblade, smørblomst, liljekonval.
  • Foder med mejeriprodukter, honning eller yoghurt-drops – marsvin er planteædere!

Opbevar pelleteret foder i en lufttæt beholder, mørkt og køligt. C-vitamin nedbrydes hurtigt; derfor bør en pose bruges inden for 6 uger efter åbning.

Ligesom boligejere kan have gavn af et samlet overblik over pris, installation og besparelser ved et Genvex-anlæg, får man som marsvineejer ro i maven, når man har styr på “budgettet” for hø, pellets og grønt. En klar plan forebygger både over- og underfodring og giver glade, sunde marsvin – hver dag.

By